Lav din egen julekalender

Lav din egen julekalender

pexels-photo-195030

Nu nærmer de kolde måneder sig, og derfor også julen. Det er en hyggelig tid med gaver, hjemmebag og gran, og allervigtigst: kærlighed. Det er familien der er i fokus, og det er blandt andet det, der gør julen helt speciel. Med jul hører der også nogle hyggelige traditioner til. Heriblandt julekalender. Men hvis man synes at en billig chokoladekalender til 8 kr er lidt kedelig, ja så kan man da bare lave sin egen. Læs videre her for at få gode idéer til hjemmelavede julekalendere.

Julekalenderechristmas-1911637__340

Der findes mange forskellige julekalendere fx chokolade julekalendere eller billedjulekalendere. Der er også mange der ligger en lille ting i en julesok hver dag. Der er altså mange forskellige måder at lave julekalendere på, og det er kun fantasien der sætter grænser. Pakkekalendere er helt vildt hyggelige, og behøver ikke at være vildt dyre. Man kan variere mellem et lille stykke slik eller fx et par julesokker. Det handler egentlig bare om at glæde sine børn i den hyggelige juletid.

Det er ikke sikkert at man har lyst til at give sit barn en billig chokoladejulekalender, med en ringe kvalitet chokolade. Men så er det godt at man kan kaste sig ud i selv at temperere chokolade. chocolate-183543__340Man kan nemlig godt åbne selve julekalenderen i den ene ende, og hive plastikbakken med chokoladen ud. Så er det ellers bare igang med at pille alle chokoladestykkerne ud for at tømme bakken. Køb en god kvalitet chokolade som skal erstatte den mindre gode. Og så kan man jo med god samvittighed eksperimentere lidt med nogle forskellige smagsvarianter.  Man kan fx. blande noget med frysetørret hindbær/jordbær, revet appelsinskal, lakrids eller måske nødder. Her kan man virkelig være kreativ og finde på gode smagskombinationer så det ikke bliver så ensformigt. Når man så har fyldt bakken med ny chokolade, ja så sætter man bakken ind i pap-kalenderen, og taper/limer den sammen igen.

 

Vær kreativ

nr-3

Hvis man nu ikke tør kaste sig ud i selv at temperere chokolade, så kan man jo altid kaste sig ud i en anden slags julekalender. En helt anden idé er en slags skuffe-kalender. Hvis man er heldig kan man finde et lille skuffedarium med en masse små skuffer i. Hvis man er rigtig heldig er der 24 skuffer eller 2 x 12. Så kan man lægge sine gaver ned i skufferne.the-gift-of-1040161__340 Man kan også pynte kalenderen med små mærker der viser dagene. Her kan man lave sine egne på papir/pap eller man designe dem online fx fra Labelking.dk. På Labelking.dk kan man designe sine egne navnlelabels, eller i dette tilfælde julemærker. Julemærkerne kan man sætte på sin skuffekalender, på pakkekalender, på adventsgaver o.s.v.

udklip-jlDer er altså utallige muligheder for at lave en rigtig fin julekalender til den kolde men hyggelige tid. Det handler egentlig bare om at finde ud af hvilken slags julekalender man vil lave til sine børn. Og ikke mindst hvad der skal i den.

 

Pakkerne

En julekalender kan hurtigt gå hen og blive dyr, hvis man har købt gaver til hver dag. Men man kan sagtens lave en variation både med lidt søde sager, klementiner, julepynt og nogle fine gaver. Gaverne behøver ikke at være vildt dyre, men det kan være et lille stykke legetøj, et tebrev med julekrydderier eller nogle varme sokker.christmas-2953719__340

Man kan fx købe en pakke pebernødder og pakke dem ind i et lille stykke stof og give det som gave. Der kan blive til mange små gaver, som kan fordeles på fx 5 af dagene i julekalenderen. Det er en rigtig god idé at købe noget der er “mange” af og så fordele det ud på forskellige dage. Det behøver heller ikke at være noget usundt hvis man ikke synes ens barn skal fyldes med sukker lige fra morgenstunden af.hjkhkl

Man kan fx give en klementin eller æblechips med kanel o.s.v. Der er altså mange muligheder for at lave en julekalender lige som man har lyst til. Så vær kreativ og hyg dig med at lave en fed julekalender der vil glæde dine børn. Det vil de med garanti sætte pris på. 🙂