Fup-dating sider? 5 ting du skal passe på
Det er en ren jungle på nettet, når det gælder online dating. Mens de fleste dating sider er fine nok, selv om de måske er lidt for dyre, så er der desværre mange dating sider der kun eksisterer for at snyde folk for penge. De tilbyder oftest en gratis prøvetid, som så slet ikke viser sig at være gratis i sidste ende. Undgå at blive snydt! Læs disse fem advarselstegn du skal passe på med.
- Pas på sex dating sider
Du har sikkert stødt på en af disse på et tidspunkt. Der er ofte en reklame der tilbyder adgang til massevis af villige kvinder – og ja disse sider er oftest målrettet mænd – men når du tilmelder dig finder du ud af at siden har lovet langt mere end den kan holde. Sandheden er at de fleste af disse sexdating sider er rene fupsider der slet ikke har nogle medlemmer. Der er helt sikkert flere reelle dating sider der har fokus på sex, som fx Scor.dk, men de er faktisk et mindretal. Hvis du har set en reklame for en sexdating side på en ’voksen side’, så pas på og hold dig væk.
- Du får en masse beskeder fra attraktive kvinder/mænd med det samme
Lad os sige du har tilmeldt dig en dating side og udfyldt din profil og så får du lige efter en hel masse beskeder fra smukke kvinder, men for at læse dem bliver du nødt til at være betalende medlem. Nåvel, det kan være at du rent faktisk er så uimodståelig at det er derfor, men det kan også være at du er blevet spammet af bots på dating siden der skal lokke dig til at betale for et medlemskab. Pas især på hvis du får beskeder fra profiler med udenlandske navne på en ellers dansk dating side. Det er alligevel nok ikke så sandsynlig at russiske profiler i massevis skulle være på en dansk side vel?
- ’Gratis’ er ikke altid gratis
En gratis prøve er sjældent gratis. Hvis du skal ud med dine kreditkort oplysninger bør du være opmærksom på hvad der står med småt. Det er desværre en metode som mange også større og reelle dating sider bruger, netop at de skriver med meget småt at hvis du ikke afmelder dig indenfor kort tid så hænger du på et medlemskab i 1,3 eller 6 måneder. Det er desværre ikke forbudt i dag, så det er meget vigtigt at du altid læser hvad der står med småt før du hiver kreditkortet frem.
- Siden har rigtig mange dårlige anmeldelser
Det er altid en god ide at tjekke Trustpilot før du tilmelder dig en dating side, selv om man ikke rigtig kan regne med det, for folk har det med at blive sure på dating siden hvis de ikke finder nogen, selv om det jo ikke er dating sidens skyld. Alligevel, så er der nogle dating sider der har helt elendige anmeldelser og det betyder altså nok at du skal holde dig fra den. Flere kendte fup sider har en meget lav Trustpilot score, nogle gange helt nede omkring 1-2 ud af 10 og så kan der simpelthen ikke være tale om andet end en meget dårlig dating side uanset om det fup eller ikke.
- Siden annoncerer på erotiske sider
Der er helt sikkert sexdating sider der er reelle, men hvis den side du kigger på har reklamer på diverse erotiske sider, så er det næsten sikkert at der er tale om en fupside eller i hvert fald en side som du ikke har lyst til at være på. Reelle erotiske dating sider behøver ikke annoncere den slags steder. Så hold dig fra den slags dating sider der behøver at bruge tvivlsom annoncering.